Hovedmenu: 
 
online: 
Ingen medlemmer online:

Du er anonym bruger.
Der er 6 online !
 
 

Trofæopmåling
Skrevet af: Admin til Onsdag den 26. Apr 2006 - kl. 17:05
Trofæer - opmåling og andet Danmarks Jægerforbund opmåler gennemsnitligt ca. 500 bukkeopsatser om året.

Dette høje antal giver selvfølgelig høj rutine, og ikke mindst giver det sig udslag i, at man inden for +/- 5 point kan bedømme, hvor mange point en opsats vil ende med at få ved en opmåling.

Denne erfaring har også gjort, at jægere ved hjælp af nedenstående formel kan få en fornemmelse af, hvor ens trofæ ligger pointmæssigt.

Forudsætningen forat ramme den endelige pointsum så præcis som muligt er, at
trofæet er afsavet korrekt, og at kraniet er renset for køddele og har tørret i mindst tre måneder fra nedlæggelsesdatoen.

Formlen kalder vi i daglig tale for "0,25-reglen".

Du tager trofæets vægt i gram og ganger med 0,25. Resultatet adderes med 12 (12
er en middelværdi for skønhedspoint fundet på baggrund af alle opmålinger). Det
endelige resultat vil herefter være den pointsum dit trofæ med al sandsynlighed
vil kunne opnå ved en opmåling inden for en margen af +/- 5 point.

Eksempel:
En opstats vejer 366 gram. Herefter kan følgende formel opstilles (366
x 0,25)+12= 103,5 point.
Ved en endelig opmåling vil dette trofæ med al sandsynlighed få mellem 98,5
point og 108,5.

Medaljegrænserne for råbuk er:

Guld 130 point
Sølv 115 point
Bronze 105 point

Hvis du ønsker et skema, som du selv kan udskrive og udfylde, så klik på linket:

Opmålingsskema


Udover vægt og volumen vil skønhedspoint blive bedømt på følgende måde af
Danmarks Jægerforbunds trofæopmålere, hvis man tilmelder sig et af
Jægerforbundets opmålingsarrangementer:

Skønhedspoint:

Farve:
Lys eller kunstigtfarvet (også pletvis kunstigt farvet) giver 0
point, der efter gradueres over lysebrun, mellembrun, mørkebrun til meget
mørkebrun næsten sort, som giver 4 point.

Perler: 0 gives for glat næsten uden perler, derefter gradueres
over 1/3, ½, 2/3 af stangoverfladen besat med store perler på alle stangdele.

Rosenkrans: 0 gives for tynde og flade derefter gradueres over
gennemsnitlige snoreformede, kransformede temmelig høje, brede og høje til meget
stærke, som giver 4 point.

Endernes spidser: Stumpe eller svagt udviklede giver 0 point,
derefter stumpe eller almindelige udviklede til spidse og blankpolerede, som
giver 2 point. Afbrækkede sprosser straffes ikke.

Udlæg: er et fast mål, som udregnes som en procentsats og en
middelstangslængde fra 
30-35 %  1 point
35-40 %  2 point<
40-45 %  3 point
45-75%   4 point
Under 30 og over 75 % gives 0 point. Udlægget måles som det størst indvendige
mål vinkelret på kraniets længdeakse.

Tillæg for regelmæssighed og kvalitet:
Af de 5 point gives 2 for sprossernes længde. For at få maks. skal sprosserne
være over 6 cm. lange. De sidste 3 point gives for stængernes regelmæssighed,
styrke og symmetri.

Fradrag: Af de 5 afdragspoint trækkes de 2 for sprosserne,
manglende sprosser eller sprosser under 2,5 cm. i længden giver fradrag på op
til 2 point. Middelmådige sprosser (mellem 2,5 og 3,5 cm.) giver fradrag på op
til 1 point. De tre øvrige fradragspoint trækkes for uregelmæssighed, asymmetri,
porøsitet og uønsket form.

 
 

Bukken er derude - bliv ved..........

Page created in 0,060866 Seconds